Onsdag d. 14. juli med genudsendelse onsdag d. 21. juli er gæsten:
Margaret Lindhardt, 60 år, vært på "Giro 413" gennem 15 år og programmedarbejder i DR siden 1981 - sendt første gang onsdag d. 5. maj 2010.
Margaret samtaler med Lars om hendes lange karriere i DR, som har gået fra "speaker" på P3 mellem programmerne og vært i "Go´ morgen musikken" på P3 i 1980´erne over at lægge stemme til spots, jingler og introer til oplæsning af historier i "Danmark Kort" på P1 og ikke mindst som folkekær vært på "Giro 413" igennem 15 år siden januar 1995.
Især mange bøsser er vilde med de gamle schlagere og synger med, når sangene spilles på homo-stederne "Centralhjørnet" eller til særlige events på "Jailhouse", så derfor taler Maragret og Lars også om "Giro 413"s betydning for den danske sangskat og udvikling. |